Det pædagogiske personale
Underviserne på Grennessminde Birkerød (GMB) er uddannede pædagoger eller lærere. Mange har deltaget i relevant efteruddannelse eller på kurser, og de fleste har lang erfaring fra arbejdet med elever i vores målgruppe. Vi planlægger pædagogiske dage hen over et skoleår, hvor fokus er på medarbejdernes faglige udvikling og hvor der er tid til planlægning. Medarbejderne har mulighed for at deltage i eksterne kurser og relevante konferencer, og der gives supervision til alle teams med eksterne supervisorer.
Vejleder
Vi lægger vægt på at tilrettelægge den bedst mulige udslusningsproces for den enkelte elev. Til at varetage udskolingsopgaverne er der ansat en specialuddannet vejleder. Det er ligeledes vejlederen, der iværksætter praktikforløb og eksterne kursusforløb for eleverne, hvor dette måtte være relevant.
IT
Vi samarbejder med Procopa IT som står for it-administration, support til husene, den enkelte underviser og eleverne i forhold til kompenserende it-hjælpemidler og it-undervisningsprogrammer.
Teknisk afdeling
GMB har sin egen tekniske afdeling som driver og vedligeholder vores bygninger og arealer. Teknisk afdeling forestår også istandsættelse og mindre ombygninger.
Den daglige ledelse
Den daglige ledelse består af forstander Thomas Bakke og souschef Iben Steen.